Hvor meget skal en vægter have i løn? – En gennemgang af grundløn og tillæg
At arbejde som vægter er et ansvarsfyldt job, der kræver både fleksibilitet, situationsfornemmelse og villighed til at arbejde på skæve tidspunkter. Lønnen for en vægter afhænger af flere faktorer: grundlønnen, anciennitet, samt en række tillæg for eksempelvis aften-, nat- og weekendarbejde. I denne artikel får du et overblik over, hvad en vægter typisk får i løn, og hvordan de forskellige tillæg fordeler sig.
Grundløn
Grundlønnen for en vægter er fastsat i overenskomst mellem 3F og Sikkerhedsfirmaernes Arbejdsgiverforening. Den præcise timeløn kan variere afhængigt af erfaring og ansættelsessted, men ligger typisk på omkring 150-170 kr. i timen for en nyansat vægter.
Efterhånden som vægteren får flere års erfaring, stiger grundlønnen med anciennitetstillæg. For eksempel vil en vægter med fem års erfaring kunne tjene væsentligt mere end en nyuddannet, selv uden at medregne de forskellige tillæg.
Tillæg – en vigtig del af lønnen
Vægterarbejde foregår ofte uden for almindelig arbejdstid. Derfor er tillæg en helt central del af lønnen. Mange vægtere tjener faktisk en betydelig del af deres månedsløn gennem disse tillæg. Her er en gennemgang af de mest almindelige:
1. Aftentillæg
Aftentillæg gives normalt for timer mellem 17.00 og 23.00. Det kan ligge på omkring 25-30 % oven i grundlønnen. For en vægter med en timeløn på 160 kr. betyder det, at man kan tjene ca. 200 kr. i timen i dette tidsrum.
2. Nattillæg
Natarbejde er en fast bestanddel af vægterfaget, og her er tillægget tilsvarende højere. Nattillægget gælder typisk mellem 23.00 og 06.00, og satsen ligger ofte på 35-40 % ekstra. Dermed kan en vægter nå op på 220-230 kr. i timen om natten.
3. Weekendtillæg
Arbejder man lørdag eller søndag, får man yderligere kompensation. Weekendtillægget ligger normalt på 50 % oven i grundlønnen. Det vil sige, at en vægter med 160 kr. i timeløn kan tjene helt op mod 240 kr. i timen i weekenden – og endnu mere, hvis det kombineres med aften- eller nattillæg.
4. Helligdagstillæg
På helligdage er lønnen endnu højere. Mange overenskomster giver 100 % tillæg, hvilket betyder dobbelt løn. Det vil sige, at en vægter på en helligdag kan tjene over 300 kr. i timen.
5. Overarbejdstillæg
Hvis vægteren arbejder ud over sin planlagte arbejdstid, får han eller hun overarbejdstillæg. Dette ligger ofte på 50 % de første timer og 100 % herefter. Det betyder, at overarbejde kan være økonomisk attraktivt, men naturligvis også krævende.
Eksempel på månedsløn
En fuldtidsvægter arbejder typisk omkring 160 timer om måneden. Hvis vi antager en gennemsnitlig grundløn på 165 kr. i timen, giver det ca. 26.400 kr. før skat.
Når vi lægger tillæg til, ser billedet anderledes ud:
- Aftenvagter (40 timer): +2.000 kr.
- Nattevagter (40 timer): +2.600 kr.
- Weekendarbejde (20 timer): +1.600 kr.
- Helligdag (8 timer): +1.320 kr.
I alt kan en vægter altså nå op på omkring 34.000-36.000 kr. før skat pr. måned, afhængigt af vagtplanen.
Hvorfor er tillæg vigtige?
Tillæggene er ikke kun et økonomisk spørgsmål, men også en anerkendelse af, at arbejdstiderne kan være hårde og krævende. Mange vægtere arbejder, når andre sover eller holder fri, og de spiller en vigtig rolle i at skabe tryghed og sikkerhed i samfundet.
Konklusion
En vægters løn består af en solid grundløn, men det er især tillæggene, der får den samlede løn til at stige markant. En vægter, der arbejder meget aften, nat og weekend, kan derfor tjene langt mere end en, der primært arbejder dagtimer. På den måde belønnes fleksibilitet og villighed til at tage de skæve vagter – en nødvendighed i sikkerhedsbranchen.