Kunstig intelligens (AI) har de seneste år bevæget sig fra at være et futuristisk begreb til at blive en integreret del af mange brancher – og sikkerhedsbranchen er ingen undtagelse. Med avanceret videoanalyse, automatiske alarmer og intelligent mønstergenkendelse er AI i færd med at ændre måden, vi tænker overvågning og vagtarbejde på. Men rejser udviklingen også et spørgsmål, der deler branchen: Er AI en ven, der styrker vagten, eller en fjende, der truer med at erstatte ham?
Fra passiv overvågning til intelligent analyse
Traditionelt har videoovervågning krævet, at vagter manuelt overvågede skærme i timevis – en opgave, der både er krævende og sårbar over for menneskelige fejl. Træthed, uopmærksomhed og rutine kan føre til oversete hændelser. Her tilbyder AI en løsning.
Med moderne algoritmer kan kameraer i dag analysere billeder i realtid og genkende alt fra uautoriseret adgang og mistænkelig adfærd til efterladte genstande og brud på sikkerhedszoner. I stedet for at vagten konstant skal holde øje med ti eller tyve skærme, kan AI filtrere støjen fra og kun alarmere, når noget relevant sker.
Det betyder, at overvågningen bliver mere præcis, hurtigere og mindre afhængig af menneskelige begrænsninger. Vagten kan dermed bruge sin tid på at reagere og handle – ikke bare observere.
En stærk medspiller – ikke en erstatning
Selvom nogle frygter, at AI vil gøre vagten overflødig, tyder udviklingen snarere på, at teknologien bliver et værktøj, der supplerer mennesket. AI kan håndtere store datamængder og reagere øjeblikkeligt, men den mangler menneskelig dømmekraft, intuition og situationsfornemmelse.
Et kamera kan registrere, at to personer står tæt sammen i et parkeringshus, men det kan ikke altid vurdere, om der er tale om en konflikt, en samtale eller blot to personer, der søger læ for regnen. Her er vagten stadig uundværlig.
AI er altså bedst, når den bruges som et supplement – en digital kollega, der aldrig sover, men som stadig har brug for et menneske til at tolke, vurdere og træffe beslutninger.
Effektivitet og sikkerhed i praksis
I praksis betyder AI-drevet videoovervågning, at alarmer bliver mere præcise, og falske alarmer reduceres betydeligt. Det sparer både tid og ressourcer.
I mange kontrolrum ser man allerede systemer, hvor AI kan spore personer på tværs af flere kameraer, genkende nummerplader, og endda analysere kropssprog for tegn på aggression eller panik. I butikscentre bruges teknologien til at opdage butikstyveri i realtid, og i havne og lufthavne hjælper den med at identificere uautoriseret adgang.
For vagten betyder det, at fokus flyttes fra reaktiv til proaktiv sikkerhed. Vagten bliver ikke længere den, der opdager hændelsen bagefter – men den, der forebygger den, før den opstår.
Etiske og praktiske udfordringer
Men der er også udfordringer. AI’s beslutninger afhænger af de data, den er trænet på. Hvis dataene er forkerte eller skæve, kan overvågningen blive urimelig eller diskriminerende. Derudover rejser teknologien spørgsmål om privatliv, dataopbevaring og borgernes ret til at bevæge sig uden konstant overvågning.
Vagten får dermed også en ny rolle: som garant for, at teknologien bruges ansvarligt og i overensstemmelse med lovgivningen. Der kræves indsigt i GDPR, datasikkerhed og etiske retningslinjer – kompetencer, der bliver lige så vigtige som fysisk tilstedeværelse og reaktionsevne.
Fremtidens vagt er digital – og menneskelig
AI og videoovervågning ændrer ikke bare arbejdsmetoderne, men selve vagtens rolle. Fremtidens vagt skal ikke kun kunne patruljere, men også forstå teknologi, data og digitale systemer.
Den ideelle vagt er derfor en hybrid: teknologisk kyndig, men med menneskelig empati og dømmekraft. AI bliver ikke en fjende, men en styrke, hvis den bruges klogt.
Konklusionen er klar: AI vil ikke erstatte vagten – den vil udvikle ham. Vagten, der formår at samarbejde med teknologien, vil stå stærkere end nogensinde.
Comments are closed